Lægehusets historie

Lægehuset Nyvejs Historie
Hvordan er lægehuset Nyvejs historie? Dette spørgsmål har vi undersøgt nærmere, men vi har ikke kunne gøre det uden hjælp fra Lokal Historisk Arkiv i Børkop. De har været meget hjælpsomme og fundet tekst og billeder til os. Dette vil vi gerne takke dem for. Ligeledes har vi brugt bogen “Landlæger i Vejle amt” udgivet af Lægekredsforeningen for Vejle amt i oktober 1997. Fra november 1898 til marts 1901 startede Læge Harald Georg Sørensen den praksis, som idag er Lægehuset, og fra marts 1901 til 1939 overtog Georg Chriatian Torm Fries praksis. Hvor praksis præcist lå vides ikke bestemt. Sidstnævnte læge har måske praksiseret sammen med Ludvig Knudsen på Nyvej 1.

Rejsegilde i 1918 af huset som senere blev Lægehuset Nyvej 1  

historie1-1024x738

På Nyvej 1 havde Læge Ludvig Knudsen konsultation fra april 1922 til juli 1939. I 1939 overtog Jens E. Thomsen praksis på nyvej 1. I 1971 kom hans søn Ole Thomsen med i praksis, som han senere flyttede hen til Nyvej 6.

Jens E. Thomsen. Læge i Børkop fra 1939-1976 

historie2

Lægehuset på Nyvej 1 i 70érne  

historie3

Ole Thomsen (Søn af Jens E. Thomsen) læge i Lægehuset Nyvej fra 1971-2000. Startede i Lægehuset Nyvej 1  

historie4

Villaen på Nyvej 6  

historie5-1024x690

Villaen på adressen Nyvej 6 blev opført i 1960 som privatbolig for tømmerhandler Hans Ussing og hans kone Lissy. Den blev senere solgt til Borger- og Håndværkerforeningen, der indrettede “B.O.H Restaurant” her. Restaurationen blev lukket, og i 1980 blev huset solgt til Ole Thomsen.

Hans Ussings Tømmerhandel som ligger overfor Nyvej 6. Billedet er fra 1960 

historie6

Nyvej 6 den 30 april 1974. På skiltet står der B.O.H Restaurant  

historie7-1024x699

Nyvej 6 som restauration  

historie8

I kælderen var der indrettet en bodega  

historie9

I 1974 kom læge Christen Søndergaard som assistent, og året efter blev han kompagnon. Det varede til 1985, da Søndergaard fik sin egen praksis i Ny Boder. Ole Thomsen var så alene i ca. 4 år, hvorefter læge Niels Birkebæk var kompagnon i et lille års tid, men han blev børnelæge andetsteds. Pr. august 1990 kom læge Aase Krogh til Lægehuset Nyvej 6 som kompagnon. I 1999 tog hun 3 måneders orlov for at komme en tur til Grønland, og i den periode blev Troels Bechmann ansat som vikar. Den 1. april 2000 købte Troels Bechmann Ole Thomsens andel af praksisen, hvorefter Ole Thomsen stoppede i oktober 2000 og flyttede til Fanø.

Aase20Krogh

Efter Åse Kroghs sygdomperiode og bortgang i 2007 kommer Mohammad Mirzaei og Trine Blåbjerg Boel til Lægehuset Nyvej 6. I januar 2008 indgår de i kompagniskab med Troels Bechmann og fungerer nu som en tripelpraksis.

Receptionen januar 2008

historie11  

Lægehuset Nyvej 6 anno 2010 

historie12

Generationsskifte 1. maj 2019
Læge Troels Bechmann stoppede den 30. april 2019 efter 20 år som praktiserende læge i Lægehuset Nyvej 6. Læge Nathja Steenfeldt Lindskov overtog som ny praktiserende læge. Kompagniskab nu bestående af læge Mohammad Mirzaei, læge Trine Blåbjerg Boel og læge Nathja Steenfeldt Lindskov.